413
for Johansen, han er jo uafhængig og vi osse, naar man har en go’ Forretning … Naa, Højskolefolk, de er jo nu ikke af dem, der laver økonomisk Krig — saadan aabenbart da .…. Det er jo mer, at de lægger Forretninger an til saadan at støtt’ Magten …
— Men, blev Urmageren ved: for Pastor Jespersen er’et Synd og Skam. For sig mig, Koncertgiver, hva’ ka’ det nytt’, han præker, naar ingen hører hans Præken … saa han faar jo ingenting udrettet. Men, paa den anden Side — for man maa s’gu sé Tingen fra alle Sider i vore Dage, ikke osse? han ta’er jo ikke noget Parti, den Mand, hverken til Missionen, det bitre Sprøjt, eller til det grundtvigske … og hvem skal saa høre ham — her paa Egnen?
Urmageren lo og idet han sprang tilbage i sine Tanker, sagde han:
— Men Johansen, han er nu af de Folk, som la’er sine Fruentimmer besørge Gudsfrygten …
Købmanden gik forbi, med Haanden i sin Lomme. Man saa Knoerne, som var Haanden knyttet.
