458
Ovre paa den anden Side Bordet stod Fabrikanten og talte med en Sønderjyde.
— Ja, sagde Sønderjyden, vi har sét paa to Gaarde ved Skive.
— Her gøres Musik, hvæsede Doktoren og løb ud igen.
— Ja, vel, hviskede Tobakshandleren over sit Glas; og da han saá, Doktoren var ude, hviskede han over Bordet:
— Hvor er det, du vil købe, Mathiessen? Sønderjyden gentog: „ved Skive“.
— Det er til Nummer to, sagde Larsen, og han blev ved:
— Ja, I faar go’e Priser dér Sønden for Aaen for Jeres Ting og Sager, I Landmænd.
— Hys, sagde Fabrikanten.
— Ja, sagde Larsen og gnubbede med sin Albue: Doktoren ka’ s’gu faa En til at tie stille, Fabrikant.
De tav alle, mens Musiken lød ind gennem Rummene.
Men pludselig bøjede Tobakshandleren sig frem over sit Glas og halvgrinede fortrolig til Joán:
— Det er jo Doktoren, som maa hjælp’,