477
blev væk; og Kandidaten, der vrængede halvt over mod Fru Lorentzen — mens Doktoren lo og sagde frem i Stuen:
— Tal Tysk, Hr. Greve, den gaar bedre.
I ét Nu, i mindre end et Sekund, var det ved denne Latter, som om hans Minder og alle hans Erindringer, hans Barndoms, hans Ungdoms og hele hans Livs Erindringer slog ned over ham, ham, Joán Ujházy — udsmilet, udlet, hujet af; ham, Joán Ujházy, her midt mellem Fremmede.
Og som om Smerten endnu en Gang gav ham tyve Øren, hørte han Fru Raabel sige til Hans Haacke, mens hun lo kort:
— Nu vil han pace forbi os — — os to Stakler,
medens Forstanderen sagde ud over sin Flip til Fabrikanten:
— Ja, alt det er vel Europa, som det kaldes; men Ussing havde trukket Skuldrene i Vejret og sagde til Fru Lorentzen:
— Disse Ungarere har altid rigeligt med Broderier paa deres Frakker.
Men Fru Jespersen, der intet havde hørt, havde løftet sit Hoved og sagde:
