481
Og ved hans Latter lo ogsaa Joán — højt, et Nu.
Doktoren hviskede til Johansen, i hvis Ansigt en Flamme var brudt ud:
— Nu griner de Herrer Grever af Pøbelen.
— De gør maaske det, sagde Købmanden og førte pludselig den knyttede Haand kort gennem Luften som en Hammer.
— Men der er vel dem, som kunde tage Vejret fra dem, sagde Hr. Raabel smigrende.
Johansen svarede ikke mere, men gik kun, mens hans Øjne stadig fulgte hans Datter, hen over Gulvet mod Damerne, der stod i en Klynge, som om de beredte sig til Opbrud.
— Vil Damerne allerede bryde op? sagde han.
Damerne talte om en Aften-Syskole som Fru Lorentzen havde stiftet for Arbejderskerne.
Men Fabrikanten sagde haardt gennem Stuen:
— Ja, vi har Foreninger nok og lige galt gaar det …
— Foreninger sagde Forstanderen og ligesom glattede Luften med sine Hænder, er dog af megen Gavn i det stille og gode Arbejde.
Herman Bang.
31
