482
Men Sønderjyden Hr. Mathiessen havde spurgt, hvordan det gik med Arbejdsforholdene paa Spinderiet, og Hr. Lorentzen svarede med en Stemme, der pludselig lignede Købmandens:
— Hvordan det gaar? Vi flyttede ud paa Landet for at ha’e Arbejdsfred — men Landsfordærverne flytter efter os. I Kolding er Pakket snart værre end i København.
— Ja, sagde Johansen og det var som hans ulmende Harme, der hverken kendte hvad eller hvem, pludselig brød sig Vej og slog ud over det ene Ord København: Købstæderne er ikke andet end Københavner-Aflæggere … Smaa-København …
— Men vi ka’ vel nok faa knækket dem, sagde han og førte Haanden op og ned, mens hans Ansigt blev rødt: Stanset de smaa Hjul og det største med og faa en Tap sat i ’et, saa det ikke napper mer …
Ansigtet havde han vendt mod Erik og Joán, mens et underlig usikkert Glimt skiftede i hans Øjne:
— Men det hjælper vel, sagde han og pludselig lo han med en Latter, som Joán aldrig havde hørt: det hjælper vel nok, naar vi først
