483
faar en Jernring lagt om dem. Vi ku’ vel nok faa Fæstningen, og det kunde blive Jyderne, der byggede den.
— Saa, nu snurrer Johansen, sagde Raabel til Ussing og han svang om paa sin Hæl.
— Naa, sagde Urmageren til Holstein, nu er vi ved København, Hr. Hofjægermester.
Men Sønderjyden, der med Fabrikanten var bleven ved at tale om Arbejdsforholdene, sagde:
— Ja, hos os er jo Haanden stærkere, det kan ikke nægtes.
Og mens, idet Samtalen bredte sig som Branden i det tørre Ved, alle Stemmer lød klingert og i et sært højt Stemmeleje — sagde Fabrikanten:
— Maaske vil der komme den Tid, hvor vore Børn vil indsé, at de hørte hellere til … der hvor Styret er stærkt og de oprakte Snuder faar de Smæld, de skal ha’e.
Men Fru Lorentzen sagde hastigt og som for at mildne:
— Naar man endda ikke havde Bladene.
Og mens de pludselig slog ned over Bladene, sendende deres Vrede ud over Aviserne og Aviskrapylet,
31*
