500
Gennem Ruderne saá man Parrene, hængende ind i hinanden, køre hen over det støvfyldte Gulv.
— Ja, sagde Hr. Jensen, der svajede foran Erik op ad Trappen og hvis Klæder sad paa ham, som havde de i Aftenens Løb været af og paa ti Gange:
— Det er Afholdsfolkene. De maa jo osse ha’e no’et og saa ta’er de’et dér.
Hr. Jensen vendte sig igen og lo:
— Trappen gynger, det er ved den mejen Bevægelse. Det kommer af Grunden.
— Vær saa god, sagde han og slog Døren op til Joáns Værelse.
Hr. Jensen gik og Erik havde sat sig paa Sofaen. Støjen i Huset slog op gennem det slet sammenføjede Gulv som Larmen fra et Marked.
Joán stod ved Vinduet.
— Hvad sér du efter, sagde Erik og rejste sig træt.
Joán havde stirret mod Købmandens nedrullede Gardiner.
— Efter Skyggerne, sagde han.
