501
Violinkassen stod paa Bordet og Joán lukkede den op:
— Saa har jeg spillet, sagde han.
— Hvad skal det si’e?
Joán blev ved at sé paa Violinen, men i hans tomme Øjne var der ingen Sorg:
— At jeg skal ikke spille mere.
— Men Mand, du skal jo spille imorgen i Esbjerg, sagde Erik, der ikke vidste, om Mennesket ikke var blevet forstyrret.
Men Joán rystede stille paa sit Hoved:
— Nej, her blev Rejsen forbi.
Erik, der ikke begreb et Ord, tav et Øjeblik og sagde saa:
— Men hvad vil du da?
— Nu rejser jeg hjem, sagde Joán og han lukkede Violinkassen.
Der var stille i Værelset. En Vogn kørte frem i Porten.
Erik sagde og havde sat sig igen:
— Og hvad vil du dér?
Joán svarede ikke og Holstein spurgte igen og skød Læberne frem:
— Vil du bygge dine „Hospitaler“?
Joán rystede paa Hovedet: