510
man er en Akkompagnatør, kan man vel være en Kunstner, og jeg la’er mig ikke mer Deres Forhaanelser byde …
— Forhaanelser, bedste Hr. Haacke.
— Ja, Forhaanelser … man holder ikke Sold, mens jeg spiller …
Joán trak paa Skuldrene:
— Kære Haacke, De er blevet helt forstyrret her i Landet.
— Ja, sagde Hans Haacke: fordi man her finder Venner, der siger En Sandheden om, hvordan man bliver behandlet.
Joán havde smilet.
— Ja, sagde han langsomt: de Danske siger Sandheden. Deri har De Ret.
Han havde ringet.
— Men vi, bedste Haacke, sagde han: tales ved imorgen.
Hr. Hans Haacke vilde sige noget, men gik.
Da Berlineren var kommen ind, sagde Joán:
— Det er halvotte, vi skal rejse.
— Halvotte? sagde Berlineren: halvotte … det er Toget sydpaa.
— Ja.
— Skal vi da … sydpaa?
