Denne side er blevet korrekturlæst
67
Joán gik tilbage. Biblen laa opslaaet med de rødhvide Mærker.
Men paa en Gang sagde han, højt og skingert og fortvivlet, ud i den tomme Stue:
— Mo’er, Mo’er, Mo’er dog ….
og hulkede med Hovedet ind mod den kolde
Væg.
… Nogle Dage efter sagde Hr. Christopulos i Timen:
— Jeg skal til Orsówa. Vil du med?
Joán bøjede hastigt Hovedet og det skjalv i hans Ansigt.
— Ja, sagde han:
— Ja, Tak.
— Vi ta’er afsted Klokken to.
— Ja Tak, gentog Joán.
Joan var ganske rolig — saa stille og rolig, som den Gang, da han var i Budapest hos Lægen, der skulde snitte i hans Øjne. Han sad i Baaden og hørte hvert et Aareslag. Nu saá han Bøjen og nu saá han Molen.
— Fryser du, Joán? spurgte Hr. Christopulos.
— Nej, sagde Joan.
5*
