82
dér paa Trappen stod Madam Simon, tykke Fru Simon og David og alle Simons, Jødesimons Børn — — og de raabte — og den mindste peb — og de skreg:
— Sé ham, sé ham, ham uden Fædreland.
De raabte højest.
— Sé ham, sé ham, Uden Fædreland med sin Garde.
Jøden, Simon, David og alle de Jødens Børn.
Det var som Joán ikke saá mere og hørte ikke. Jo, Ane, der græd saa sagte, hørte han.
Saa var han paa Beklædningsmagasinets Trappe.
De to unge Mænd bag Disken lo til hinanden i et Spejl, mens de høfligt handlede. Joán gik med dem rundt mellem Stativerne, hvor de færdige Klæder hang i lange Rækker.
Ane greb om hans Hænder:
— Josse, Josse, sagde hun: Ka’ vi ikke bli’e her, til det bli’r mørkt.
Men Joán rev sig løs.
Butiksdøren gik, det var den hvide Officer, der kom.
— Goddag, Grev Joán, sagde han og gav Joán sin smalle Haand med et Tryk.
