115
mod Ungdommens Land. Det havde været udenfor Tilværelsen, de mødtes … som ved Sorgernes graa Kyst. Men forskrækket over den dræbende Magt, Erindringerne ejede over dem og syntes at skulle faa over ham, var han ved at vende om … ved atter at vende Skyggeriget Ryggen!
Dog saa meget vidste han — han vilde ikke lade de andre i Stikken paa de hemmelighedsfulde Veje mellem Liv og Død … men Spørgsmaalet var: kunde de nogensinde finde tilbage til Virkeligheden og Dagen! Det vilde maaske ikke være saa vanskeligt at komme Kirsten Alrø til Hjælp … men vanskeligere og lykkeligere var det at hjælpe Fru Mulvad … — Saaledes saa han det uden at mærke, at bag hans pludselige Omsorg for Fru Mulvad laa en Frygt for de Følelser, Kirsten Alrø var begyndt at nære for ham.
I sin Trang til at støtte sig til Fru Mulvad fandt han, at hun i Modsætning til den unge Pige var saare smuk, roligere og værdigere i sin Holdning. For helt at komme i Sikkerhed følte han Trang til at forelske sig i hendes Moderlighed … Om hendes Hals hang et Sølvkors med den korsfæstede Kristus og det
