116
faldt ham ind, at hun lignede en Madonna, en Maria, der græd ved sin Søns Baare. Og han kunde ikke lade være at sige det til hende… maaske fordi Kirsten Alrø sad og stirrede paa ham med sine nu saa ydmyge Øjne:
— Hvor De ligner hende … sagde han som i Tanker, hvor De ligner en Madonna! Jeg saa det vist allerede før, da De vandrede mellem Liljerne. — — Kristi Moder havde jo ogsaa sine Sorger …
Fru Mulvad nikkede:
— Husker De Lidelseshistorien, Stannius? Da Johannes og Jesus Moder staar under Korset, skænker Jesus sin Moder en anden Søn og Johannes en Moder. Han siger til Maria: se, det er din Søn! Og til Johannes: se, det er din Moder! Saaledes trøstede han dem begge ved Golgatas Kors … jeg har tænkt paa det i disse Dage. Og jeg har ogsaa tænkt paa Opstandelsens Ord: hvi lede I efter den levende mellem de døde? — … De maa ikke smile, Stannius — —
Stannius sad og saa paa hendes alvorlige Ansigt og tænkte: hun som lever i Fortiden søger en endnu mere fortidig Trøst. Det er Religionens Hemmelighed, at den er den levende Fortid.
