119
finde Fodfæste … som i Drengeaarene, naar han pludselig blev rørt over noget.
— Jeg synes, jeg har kendt Dem i lange Tider, sagde han til Fru Mulvad. Ja, saadan er det… jeg ved ikke, om jeg holder af Dem eller hvormeget … men jeg er hjemme, naar jeg sidder her i Stilheden ved Deres Side … Jeg behøver vist ikke at sige Dem det, for De ved det lige saa godt som jeg selv. Der har været Tider — — hele lange Aar, hvor jeg har savnet Dem, saaledes føler jeg det … og det vil aldrig ske mere … skønt der vil maaske komme den Dag, hvor jeg søger hertil for blot at finde Mindet om Dem igen …
Han sad og nikkede frem for sig … da han pludselig hørte Kirsten Alrø sige med en haard og kold Stemme:
— Vær forsigtig, Stannius … vær lidt forsigtig!
Og da han overrasket saa paa hende, vedblev hun:
— Husk paa, hvad De fortalte den stakkels Sylvia, da hun sad i Græsset ved Deres Side … De vilde være Digter, ikke sandt? … og helst vilde De digte paa Deres Erindringer. Den dumme lille Sylvia forstod ikke et Ord
