Kirsten Alrø havde fulgt Fru Mulvad op paa deres fælles Værelse.
Der havde Fru Mulvad sagt, at hun vilde hvile sig lidt for at faa Ro paa sine Tanker. Fuldt paaklædt havde hun kastet sig paa Sengen og var tilsyneladende straks faldet hen i en Døs. Men neppe havde Kirsten Alrø fjernet sig og var vendt tilbage til Stannius før hun havde rejst sig og var gaaet sin Vej.
En Timestid senere kom Kirsten Alrø op paa Værelset og saa, at Sengen var tom. Raadvild blev hun staaende, saa kaldte hun paa Stannius og de blev hurtig enige om, at de maatte søge at indhente hende. Kropigen, der havde sine Øjne allevegne, havde set hende vandre tungt støttet til sin Stok ud over Lyngen.
De fulgte den anviste Vej. Stannius var bekymret og tænkte sig alle Muligheder … hvad vilde Fru Mulvad ikke kunde gøre i sin op-
