Side:Den gamle Verden.djvu/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

27

— Nej, sagde hun. Jeg føler ingen Træthed. Og Sophie venter mig ikke. Hun er glad for at være alene iaften. Og jeg maaske ogsaa … det er saa længe siden. — Kommer vi ud til Kattegat?

— Ja.

— Og vi skal gennem Skoven først. Tør De nu ogsaa gaa med mig gennem Skoven. Man ved jo dog aldrig hvad døde Mennesker kan finde paa …

Træt svarede Stannius:

— Tror De, jeg frygter andre mere end jeg frygter mig selv?