Side:Den gamle Verden.djvu/64

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

58

sige, at han var Læge — og Præst. Det var i saa Fald Selvopholdelsesdriften, han troede paa, medens det var i den menneskelige Natur og ikke i ydre Form, han søgte Sammenhænget … han var ingen Præst i gammeldags Forstand, men fuldt moderne!

Derimod var han Læge i gammeldags Forstand. Han ønskede ikke at dissekere — det interesserede ham kun lidt. Helbredelsen var hans Interesse — — det gjaldt kun at finde Midlerne til i alle Forhold at overvinde Modstanden …

Han slukkede Lyset og blev liggende i Mørket uden at røre sig … med vidtaabne Øjne … lyttende til den gamle Poppelsang ude fra Landevejen.