Side:Den gamle danske Dødedans.djvu/84

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
80
Szom kand findes veneste paa nogen øø. De fleste af de her citerede Steder føles Ø som insula, navnlig hos Ranch ved Brugen af Præpositionen paa i Modsætning til Dødedansens i. Imidlertid er det næppe dette Ord, som foreligger. Jeg finder det sandsynligere at Ø er etymologisk lig øde, smlgn. medens > mens, svide > svie > svi, frødhe (gl. dansk Bibeloversættelse, udg. af Molbech II Moseb. 8, 2) og frøer og lign.; altsaa øde har mistet sit ð, rimeligvis efter at dette er traadt i Udlyd; cf. Hekastus III 7: Thi ieg dig ey kand hjelpe aff nød, | Derfor skal du nu ene død; V 6: Och aad aff det træ der hand forbød, Derfor da motte di alle død; V 11: Derfor vill ieg gladelig , | Och skillies fra dene Verdzens nød. Her synes Verdzens nød at være en Variant for Verdzens ø. P. Palladius: En Nøttelig Bog om S. Peders Skib, 1554 C 8: der faare ville wi ocsaa haabe som i dag leffue paa Guds naade oc hielp, at hand ocsaa vil føre oss igennem denne ørken, oc iemer dal (cf. V. 534 iemmerlig dal). Endelig indeholder Dødedansen selv i Vers 15—16 Forklaringen, hvorfor jordelivet kaldes denne Verdens Ø.
15 fordi, thi.
17 haande, Slags, endnu bevaret i allehaande; døde plur. af Død, Dødsmaader.
20 vis 1. pers. præs. sing.; V. 50, 91, 95, 104 ieg meen, men V. 118 ieg mener.
20—21 fra refererende Konstruktion slaas der pludselig over i direkte Tale. skalt, 215 og oftere 2. pers. præs. sing. 153 og oftere mot, maa. 204 og oftere est. 295 kant. 480 fickst.
23 foruden al nöd, uden nogen Nødvendighed.
27 den naturlige død, den legemlige død; saaledes forstaas vel ogsaa naturlig i den Københavnske Trosbekendelse, i Theol. Tidsk. af Scharling og Engelstoft I II, 30, hvor man ikke har kunnet forklare det; legemlig, legomlig er nemlig paa den Tid = kødelig, se Menige Danmarkis Rigis Bispers Svar 1533 E: at wor kircke haffwer mange legolige oc kiødelige meniscker.