Denne side er blevet korrekturlæst
| Szom kand findes veneste paa nogen øø. De fleste af de her citerede Steder føles Ø som insula, navnlig hos Ranch ved Brugen af Præpositionen paa i Modsætning til Dødedansens i. Imidlertid er det næppe dette Ord, som foreligger. Jeg finder det sandsynligere at Ø er etymologisk lig øde, smlgn. medens > mens, svide > svie > svi, frødhe (gl. dansk Bibeloversættelse, udg. af Molbech II Moseb. 8, 2) og frøer og lign.; altsaa øde har mistet sit ð, rimeligvis efter at dette er traadt i Udlyd; cf. Hekastus III 7: Thi ieg dig ey kand hjelpe aff nød, | Derfor skal du nu ene død; V 6: Och aad aff det træ der hand forbød, Derfor da motte di alle død; V 11: Derfor vill ieg gladelig dø, | Och skillies fra dene Verdzens nød. Her synes Verdzens nød at være en Variant for Verdzens ø. P. Palladius: En Nøttelig Bog om S. Peders Skib, 1554 C 8: der faare ville wi ocsaa haabe som i dag leffue paa Guds naade oc hielp, at hand ocsaa vil føre oss igennem denne ørken, oc iemer dal (cf. V. 534 iemmerlig dal). Endelig indeholder Dødedansen selv i Vers 15—16 Forklaringen, hvorfor jordelivet kaldes denne Verdens Ø. | |
| 15 | fordi, thi. |
| 17 | haande, Slags, endnu bevaret i allehaande; døde plur. af Død, Dødsmaader. |
| 20 | vis 1. pers. præs. sing.; V. 50, 91, 95, 104 ieg meen, men V. 118 ieg mener. |
| 20—21 | fra refererende Konstruktion slaas der pludselig over i direkte Tale. skalt, 215 og oftere 2. pers. præs. sing. 153 og oftere mot, maa. 204 og oftere est. 295 kant. 480 fickst. |
| 23 | foruden al nöd, uden nogen Nødvendighed. |
| 27 | den naturlige død, den legemlige død; saaledes forstaas vel ogsaa naturlig i den Københavnske Trosbekendelse, i Theol. Tidsk. af Scharling og Engelstoft I II, 30, hvor man ikke har kunnet forklare det; legemlig, legomlig er nemlig paa den Tid = kødelig, se Menige Danmarkis Rigis Bispers Svar 1533 E: at wor kircke haffwer mange legolige oc kiødelige meniscker. |
