Denne side er blevet korrekturlæst
| 432 | lampe, Navn, forekommer ikke i de nedertyske Dödedanse. |
| 440 | krud, urt (mnt. krûd, nht. Kraut). |
| 447 | tröst, Fortröstning, Tillid. |
| 451 | se Indledn. S. 33. |
| 457 | kiffue, stride, kæmpe. |
| 458 | graaskinde kappe, Kappe, foret med graat Skind; særlig kaldtes det sibiriske Egernskind Graaskind. |
| 462 | her til, indtil nu, hidindtil. |
| 467 | regere sit spil, drive sit Spil. |
| 469 | huide, graa, sorte the ere vel struncke. Den utro Hustru, Birket Smiths Udg. S. 44 Ther nest skal henne gylie en mwnck, | Danze ree i syn kappe, | Saa lenge ther kommer en hofmand strunck; S. 53 Saa stoer eghen en mandt fwl strwnck, | I vraaen ligher tha then sorte mwnck. — nunck kunde, imidlertid ogsaa opfattes som lat. nunc. |
| 472—473 | hyrde : dyrde, det har lydt hyre : dyre, som endnu i Dialekter (cf. dyre V. 48). |
| 474 | dog ath, skønt; en viser mand, en vis Mand, 604 en riger mand; cf. en Ungersvend. |
| 480 | fickst mig ath føre, gav mig at forkynde. |
| 486, 487 | Apostl. Gern. 20, 29. Esaias 56, 10. |
| 497 | dig er der, det er dig, som. |
| 506 | Termen, det Landomraade, paa hvilket et Kloster havde Privilegium til at udsende sine Tiggermunke; gaar tilbage til lat. terminus; mnt. og höjtysk have for samme Begreb formerne: terminîe og Terminei (Grimm D. Wtb. XI, 260) som gaar tilbage til mlat. terminea. Se ogsaa Bruun: Viser fra Reformationstiden S. 81. — Hvis Termen gaar tilbage direkte til lat. términus og ikke er gaaet gennem fr. terme, er Ordstammens Endelse paa Dansk opfattet som Artikel, cf. Termbrödre = terminarii, Tiggermunke (Moth). |
| 512 | Tuul, dette Navn findes ikke i de nedertyske Dödedanse. |
| 513 | kuul, lat. culla (Dufresne du Cange), mnt. kulle (Schiller og Lübben), Munkehætte. Cf. De Mundo et Paupere I 5: Ney |
