Denne side er blevet korrekturlæst
|
Mönich vj tiener vor herre met tro, ti skall du slippe baade huoser och skou, Du skalt och slippe baade kappe och kulde Och folge osz saa till Keiserens hulle. — Det samme Ord findes i Formen kiil i Herredagsdom af 2den Maj 1542 (Ny kirkehist. Saml. V 520, hvor i Fodnoten ogsaa keel, kil, Palladius forkludede Hosedjævel 1556 E 4 anföres). Vers 569 kuuiil. | |
| 514—516 | Brud paa det regelmæssige Rimskifte. |
| 517 | stæmme, Stamme, cf. ags. stemn, engl. stem. |
| 520 | finantz, List og Svig. Om Betydningsudviklingen i det 16de Aarh. se Grimm, Wtb. III, 1639. |
| 531 | til rede, parat. |
| 536 | ehuad, ihvad (cf. ihvor det gaar). |
| 538 | cf. A 206 Dar helpet neyne wassene neyn efte flassene bart. |
| 542 | Retuished, Retfærdighed; cf. den köbenhavnske Trosbekendelse af 1530, Theol. Tidskr. III, 30. |
| 543—544 | Denne Beskyldning, rettet mod Biskoppen i Konstantinopel, Johannes Chrysostomus, saakaldet for sin sjældne Veltalenheds Skyld, † 407, er aldeles ufattelig. Bedre kunde det forstaas om den med Dödedansens Affattelse samtidige Olaus Chrysostomus, en Tid lang prof. theol. i Köbenhavn, berömt for sin Veltalenhed, ifölge alle Angivelser ilde lidt; han spillede en noget vaklende Rolle i den danske Reformations Historie (Helweg: Den danske Kirkes Historie til Reformationen S. 651, 751, 815, 970). Vinding: Regia Academia Hauniensis Kbh. 1645, S. 68 beretter om hans senere Kaldelse fra Universitetet til Episcopatum Alburgensem (1547): Conclusumque a Professoribus, ut, cum in Academia propter invidiam et odium multorum Civium manere non posset, vocationem sibi oblatam reciperet, quamvis ejus abitum ægerrime ferrent Collegæ. — Dette vilde da eventuelt være den eneste Hentydning til Samtidige i den gamle danske Dödedans; at han optræder under Navnet Hans og ikke Ole er ikke mærkeligt; ogsaa i andre af vore Reformationssatirer har de samtidig levende Personer forvanskede Navne. |
| 545 | gælde, gengælde, lade undgælde for. |
| 549 | slæt, jævnt, lige, let. |
