102
DEN SORTE MAPPE
Pande. Det nye Projekt skød som en Fantom af hvide Karréer over et tavlet graat Areal op for hans Blik. Og Tallene kom bragende ind paa ham, greb ham og slyngede ham op i en plansikker Bane. Han rystede sine Skuldre, og idet Haandværkerne traadte ind, huggede han Panden frem og smilede. Han skulde tumle dem!
De krøb ned paa Stolene, som han anviste dem, meget ydmyge. De sad, som Brolæggere sidder paa en Vippestol, foroverbøjede af Overkroppens mange Kræfter, undtagen Murermester Block, der var en stor Mand og en fin Mand med skinnende Kravebryst og et grønt hæklet Silkeslips.
"Naa, Banken gav sig!" bemærkede han og slog djærvt sin Haand i Knocks. Han vidste vel, at Metropolbanken havde gjort Knuder, — men aabenbart nu havde afstaaet fra at gøre Knuder,
Knock nikkede, blinkede til ham, og slog naadigt den nærmestsiddende paa Knæet. Repræsentanten for det Firma, der skulde have Støbegodsentreprisen, kom ind og tog Plads for sig selv, i klar Følelse af Rangsforskellen. Han rensede sine Negle under det følgende.
Knock udfoldede Papirer og Planer, og Arkitekten, hvis Kontor havde store Glasdøre ind til Knocks Midterbureau, kom paa Plydses Morgensko listende ud af sit Bur og sank stille ned bag ved Kredsen, der nu var sluttet. Alle samlede sig med Panderne tæt sammen, anstrengte under Forsøg paa at for-
