103
DEN SORTE MAPPE
staa Knocks flydende Tunge, nu da han havde slængt sin svære Krop op over Kortene paa Bordet og med runde Bevægelser anskueliggjorde Projektet. De nikkede overlegent og sagkyndig, da de indviklede Accomodationsobligationer blev fremlagt:
"Belaanes i Metropolbanken. Javel! Det var meget godt." — Haandværkerne vejrede Kilden, der skulde rinde med Penge. De ventede paa, at det egentlige, det væsentlige kom: Fordelingen af Arbejdet og Betalingsraterne. Bloch gav saglig med Baghaanden Slag i Bordet, han ønskede Oplysninger om endnu nogle Punkter, han smølede Tiden hen for at skjule, at ogsaa han, glubsk og sulten, ventede paa sin Del, Hvad Direktøren havde sagt? Garantierne? De løbende Veksler fra forrige Termin? Naa, man havde hvisket ham i Øret om Direktørskifte? Forbandet Vrøvl? Ja, naturligvis!
Knock lo saa heftigt, at han maatte lade sig falde ned i en Stol. Hans Pande bugtede sig under forbitrede Tanker. Han holdt dette mægtige Projekt i begge sine Hænder, han havde udtænkt det Aar tilbage, det var Slutstenen paa et fint, fint beregnet Værk, Fuldkommengørelsen af et helt nyt Bykvarter, han ved Diagonaler havde beskrevet og afmærket ud over et Net af Parceller, ved Huse, der nu i to Aar havde ligget renteløse og tomme som Pionerer i et erobret Land. Petersborggrundene skulde slutte op! Lukke Karréen og danne
