104
DEN SORTE MAPPE
fast Væv mellem Staden og dens Tilvækst. En ny Aarring om Stammen! Nye Færdselslinjer var afstukne og gennemførte paa Papiret, der skulde blot Huse langs Fliserne, som allerede løb derude over en raa Fælled. Dette fuldbyrdede Køb af Petersborggrundene, der var sket forrige Termin ved Metropolbankens Hjælp, var Garantien for en god Høst efter disse tre, fire sure Aar. Og han var halvkvalt af Visheden om, at den samme Bank nu pønsede paa at vælte ham over Ende, rive sit Pant til sig, for saa, naar Paniken var overstaaet, sagtens selv at bygge løs, udnytte hans Planer og æde Profitten, dér, hvor han havde saaet Værdierne. Han skar Tænder, idet han her i den sluttede Ring af Vasaller udfoldede hele sit Kæmpe-Projekt. Det vilde de Byggerøvere vride ud af hans Haand. Ha!
Og han kunde ikke lade det falde nu. Det sad i hans Krop, han kunde ikke standse sine Funktioner, der stemte paa og som en Drift bevægede ham til vedblivende at udvikle Planer og udregne Overslag for disse lyttende Ansigter i Ringen uden om ham. Det var hans Tur endnu, hans Dag endnu! Og Projektet besatte ham. Hans smaa snu Øjne krøb i Læ af ærlige og tilforladelige Miner, medens han trak sine Klienter ind til sit Krokodillehjerte, bredt og med djærvt Humør.
Nu skulde der tages fat, Værdierne laa og ventede! Det var Penge at plukke. Sporvejslinien var
