105
DEN SORTE MAPPE
garanteret, og Magistraten havde haft Kommissionærer ude og snuse om Nabogrundene i Anledning af det nye Hospital.
Han sprang omkring med stor Adræthed, hviskede lidt med Kommissionærerne, og han kastede en Vittighed i Grams. Hans Haandværksmestre sad og elskede ham, de varmede sig op ad ham, og lo taknemlig, naar han fyrede sine Brandere løs, undtagen en lille skidden Blikkenslager- samt Gas- og Vandmester, der til Forargelse var mødt i Skindfrakke og brune Muffediser trukne ud til de laadne Knoer. Han skar Grimasser med sit sure Djævleansigt, og truede med Obstruktion. Hans Naboer huggede Albuer i hans Sideben, og han knurrede arrigt. Han havde brændt sig før! Men de andre tyssede paa ham. De sad og biede paa det væsentlige, der nu ogsaa kom.
Knock tav, og hans Ansigt glattedes i faderlig Mildhed. Han udbredte med Ømhed Fordelingsplanen, et afstreget Skema, over Leverancerne, og hvad hver skulde have ved Byggelaanene, det var kort og rundt: Saa meget ved Assurancerne. Saa meget pr. Kontant, saa meget paa 3 Maaneders Accept, og saa meget indestaaende paa Prioritet bagved Bankerne og Knocks egne Salærer.
"Her er Spisesedlen. Vær saa god og spis!"
Knock kastede Skemaet ud til dem, og Blikkenslageren fik Brillerne op af Brystlommen. De kiggede over hverandres Skulde, ygmygt og graadigt.
