112
DEN SORTE MAPPE
og Smerte, der samlede sig til en Klump i hans Hals.
Her laa alt dette gode og frugtbare Muld under den døde Haand! Tusinder af Kvadratalen af Jord, Tusinder Kubikfod af Rummet over den! Under den døde Haand! Eller til Rov for Banken, naar den passede sin Lejlighed og overtog til Tvangsauktionspriser!
Knock stod og sparkede til de nedfaldne Murbrokker, Mappen gled fra hans Hofte ned og faldt slatten over hans Fødder, gabende med sit sorte Svælg. Den var tom. Den sorte Mappe var tom! Han vejede den i Haanden. Slunken! Sulten. Hæ! Noget maatte altsaa gøres!
Den gamle Mand, der sankede Brædder, kom nu forbi med sin Sæk, standsede og prøvede at se med sine udflydte Pupiller paa Knock.
"Hør", sagde Knock, "kom her hen."
Den gamle lystrede ængstelig, trippede i sine hullede Lærredsko.
"Jeg har faaet Lov af Betjenten!" klynkede han. "Han siger, at Piberdrengene og deres Fruentimmer ellers tager det. Og jeg bor i Ejendom med Betjenten."
Knock slog ud med Haanden. "Hvem er Ejer af de Ejendomme?" spurgte han.
Den gamlede mumlede i det grumsede Skæg. Endelig sagde han: "En forbandet Prokurator inde fra Byen. Han har Raad til at lade det ligge! Det
