6
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
yderlig elegant, i sort Selskabsdragt og med Krysantemum i venstre Knaphul, blev han indigneret og fortsatte med stor Energi.
"Hr. Smitson. Deres Nerveliv frembyder Tegn paa at være i høj Grad undergravet. Deres i Forvejen sikkert slette Konstitution er svækket af uregelmæssige Livsvaner: Livligt Hovedstads-Liv, Spiritus, Nattevaagen, Varietéer og Damebekendtskaber. Ja, De kan spare Dem Protester.
De har nu fulgt Deres Families Raad at søge Ro herude i et længere Landophold, og deri har De gjort vel. Sund Levevis, normal Søvn og daglig Færden i Mark og Skov kan selv paa en Konstitution som Deres udrette Vidundere.
De er fire og tyve Aar. Meget vel. Se en Gang paa mig: Jeg har opdraget mig selv med koldt Vand og et Kvarters Legemsøvelser hver Morgen. Nu er jeg halvtreds, men se her": Han smøgede Manchetten op over Albuen, blottende for en behaaret enorm Muskulatur, lagde Mozins Dictionnaire paa sin flade Haand, Bind efter Bind, — et Hundrede og fem Pund og holdt Armen stiv. Han stod paa vidt skilte Ben og bar Læsset. Hans benede Kæber knasede langsomt og energisk mod hinanden.
Han lod Bogstablen vælte over et Bord og pudsede nu sin Næse med et stærkt og tørt Skrald.
"Se her, unge Mand. Det er Naturmethode. Dyrk Deres Krop som en Mark, saa gror den. For Fan-