156
FLYVEPERSPEKTIV
kastede transparente og rippede Konkavskygger op over Ballonskibets mægtige Silkebug. Han saa deroppe Stellets Ribben Spant ved Spant spænde Stoffet i faste Tærner: Inde bag dette uhyre Hylster var altsaa de en og tyve Ballonetter, der bar Fartøjet oppe, de usynlige og eneste Garantier mod Svimmelheden, — der nu efterhaanden alene viste sig i sit Forsøg paa at vriste hans Blik til at se nedad.
Grev v. Plessen stillede sig hen ved hans Side, og Tela blev rolig. Han begyndte at undre sig over denne Fart. Han saa v. Plessen smile inde i det sorte spidse Skæg.
"Er De endnu lidt nervøs, Tela?" Og v. Plessen lænede sig ud over Gitret og saa ned. Tela lod Blikket glide over hans overordentlig spinkle Figur i den stramme Ingenieurløjtnants-Uniform, der bar Aëronautkorpsets Emblemer paa Kraven. Han smilede ved Tanken om en ny Militærtype, saa udpræget som Kavallerist og Gardersoldat, den letteste af alle Vaabenarter: Aëronauten, der udtages efter Letvægt som en Jockey.
"Se," sagde v. Plessen. "De hvide Tabletter derude i Sydvest er Charlottenburg. Vi staar over Jungfernheid. Vi er to Hundrede Meter højt. Herfra ser vi altsaa Tyskland som et Croquis. Tænk Dem Generalstaben i Luften! Det vil herefter for Alvor blive en Krig paa Kortet. Korpsene vil staa som sorte og røde Brikker dernede paa et grønt Brædt.
