157
FLYVEPERSPEKTIV
Vi flytter dem gnisttelegrafisk — saa let som de smaa Flag paa Krigsspilbordet. Og vi vil videre opleve Krigen i Luften; Luftens Torpedoangréb og Haandgranatkampe, naar Tyskland en Gang har skabt en Flotille for sin Fremtid i Luften."
Tela saa endnu opad i den fuldkommen klare Luft og ud til alle Sider i Rummet, hvor de nye og utraadte Færdselsveje laa bredt for en Fremtid af flyvende Trafik. Og han begyndte at forstaa, at en ny Dimension af det Rumlige var inddraget under menneskeligt Omraade, et nyt Perspektiv: Opad i Stedet for vandret, jordplant eller ned — evigt ned.
Ude i Horisonten saa han allerede Berlins Taarne rejste ud af det evige Røgslør, Horisonten var ingenlunde fremmed, som sagtens Dybderne under hans Fodsaaler — om han nu saa nedad — vilde vise sig. Horisonten var vedblivende i Højde med hans Øje, Synsradien blot større. Disse fjerne Taarne med Spir og Tinder havde man hidtil indrettet sig for at stjæle 100 Meter af Fuglenes Lodrethøjde og en mindre stump Synsvinkel, en længere Hypothenuse i den Trekant, et opretstaaende Menneske ejer af Verden. Der stod altsaa disse plumpe Sokler af Sten og Jern som Monumenter over en magtesløs og altfor tung Tid.
Og da, endelig, saa han nedad, hvor Staden flød, et evigt skiftende, fuldkommen nyt Perspektiv af lodrette Flader og Linjer, der kredsede ind imod Brændpunkter nedad. Han saa fjernt, men meget distinkt,
