158
FLYVEPERSPEKTIV
i en Fjernhed der ikke sløredes af Lufttoner, de prægnante Tage og Karéer af Huse, solbeskinnede paa de østre Sider, Gaard ved Gaard, de firkantede Fløje, der stod som skaarne i hvidt eller graa eller rød Karton.
Staden roterede som en umaadelig Valse med udhævede Typer ind under ham, og sprængt mellem de faste og geometriske Figurer af Gader og Huse groede Parkerne som dunkelgrønne Svampe.
"Se," sagde v. Plessner. "Den hvidspættede Plantage dernede, er den Zoologiske Have. Vor Rute betegner nu en Kurve, vi har Ordre til at sejle ind i Berlins Centrum 100 Meter over Brandenburger Thor. Er De endnu svimmel?"
Tela sagds: "Er der ikke et Perspektiv af egen ideel Art herfra netop ned til denne Zoologiske Have — som et Gennemsnit af Jordklodens Perioder ned til en historisk dybt forsænket Arena?"
Han erindrede de dumpe og verdensforladte Dyreformer, som endnu lever i Bure dernede; disse forældede og deforme Typer: Rhinoceros, Fabeldyret fra den miocene Periode og Nilhesten i sit plumrede Bassin med sit Gab som et Profetsyn af blegrøde Kæmpegummer. Aa ja, de hørte til i et lukket Enklave af vor Tid. I en letbevægelig Tid er der ikke Plads for Tykhuder — uden i et Bur, saalidt som der er Plads for Bønder i en Storstad eller for Saalegængere i den høje Luft.
Løjtnant v. Plessen var entret over til det lille
