13
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
de frugtfyldte Jardinierer iagttage sin Patient, der nogle Pladser oppe havde ført sin Kusine Alix de la Valossière til Bords.
Denne lille Dame, helt i Rosa Tyll, var voksbilledebleg og holdt sine faste og klare Pupiller hæftede paa sin Kavaler, der intet Øjeblik aflod at tale.
Doktor Hengst henvendte sig nu til General Smitson, som præsiderede for Bordfløjen, medens den sortklædte Majordomus bag hans Stol dirigerede Anretningens yderst raffinerede og meget sammensatte Stil. Ogsaa i Spisesalens Loft var et Billede, sælsomt muslingeskalsformet, gammelt og mørkt, drivende af gylden natura morte; Frugt og Vildt og det underligt rynkede og kobberrøde Aasyn af en Jæger, der i grøn Fløjelsvams saa over sin Skulder og præsenterede: Dette var en Gang mit Bytte!
"Om min Hr. Søns egentlige Lidelse," sagde General Smitson, "ved jeg lidet eller intet. Og om hans Karakter kan Deres Nabo tilvenstre, Doktor i Theologie Hr. Pastor Gerson, min Søns tidligere Manuduktør, give Dem bedre Oplysninger end jeg, der, som knyttet til Generalstaben, har tilbragt næsten hele mit Ægteskab paa Opmaalinger."
Doktor, Pastor Gerson førte sit sort- og langhaarede, men iøvrigt glatragede Hovede nær hen til Doktor Hengsts Øre og begyndte at tale i en altfor lydelig Hvisken.
"Unge Smitson," sagde Pastor Gerson, "er sidste Skud af en stor Slægt og jeg vil benævne ham som
