Side:Desertører.djvu/25

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

15

SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING

anticiperer Livet, hindrer og forgifter den frie og livskraftige Natur. Salige ere de enfoldige af Hjertet."

Doktor Hengst nikkede. Han antog Pastor Gerson for at være disponeret til Nyrecirrhose og begyndte at kontrollere hans Rødvinsforbrug. Smitson sad nu tilbagelænet i sit Sæde, pavserende, og viftede Alix de la Vallossière med en Perlemodersvifte.

"Cosmus Smitson," vedblev Pastor Gerson, "er altsaa en Hukommelsesabnormitet. Det eneste der mangler hans physiske og psykiske Væsen er: at han ikke kan glemme.

Glemslen fra Dag til Dag, det vil sige Kendsgærningernes Nedsiven gennem Bevidstheden — ligesom — for at bruge et Billede: Nilvandet overrisler Ægypten og, bundfældende et frugtbart Slam, igen synker tilbage. Denne Glemsel, mener jeg, er det livsfornyende og guddommelige Element i Homo Sapiens.

Hr. de Smitsons Hjerne er ikke porøs. Hans Viden er en Pyramide af Blokke, knastør og ufrugtbar. Ikke at han savner Vid som Overskud udover Viden, en vis behændig, men ganske vist gold Dialektik, saa trøstesløst som et Flod-Fatamorgana i en libysk og vandløs Ørken. Jeg anser hans Personlighed for at staa i uafhjælpelig Fare for at udflyde, eller rettere udskride. Med sine fire og tyve Aar har Hr. de Smitson allerede forbrugt en Menneskealders Nerve- og Hjernesubstans.