16
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
For mig var han en frygtelig og generende Discipel, der ofte af en Slags misforstaaet Skaansomhed hyklede Fejltagelser for ikke at blotstille mig, hver Gang jeg under vore fælles Studier over Exegese og navnlig over middelalderlige Skolastikere viste mig uvidende, — dog altid paa uvæsentlige Punkter, som han allerede den Gang i sit femtende Aar var i Stand til at oplyse med fuldkomne Kildehenvisninger og Parallelsteder.
Denne Hierne vil kun et overfladisk og uretfærdigt Ræssonnement betegne som fremskreden, i mine Øjne er den blot omfangsrig, en abnorm Udvækst af Viden, idet dens Fordele som paavist er Mangler.
Og den Ting alene har jeg ikke kunnet bibringe min Discipel, den Gave som jeg besidder forud for ham: Glemselens Naade, den eneste uforgængelige af alle Videnskaber."
Selskabet gik senere ud paa en gul og florentinsk Marmorbalkon foran Bibliotheket. Sommernatten var allerede blaanet over Parkens dunklere Kroner, de franske Taxpromenader og de klippede Poppelalléer stod i geometrisk faste Silhuetter mod en Himmel af sværmende Stjerner.
De tre unge Damer spadserede paa en lavere Terrasse med Vifterne i deres tilslørede Hænder. Alix la Valossière vendte sit line, altid sitrende Ansigt opad imod dem, hendes Læber rødmede juvelrødt til dem gennem Nattens Blaanen, de hørte
