34
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
lykkes ham kun ufuldstændigt. Hans monstrøse Hukommelse forlader ham her, fordi selve Processen netop opløste den frygtelige og byrdefulde Erindringstvang af hans Sind.
Denne Periodes Hændelser assorberedes sundt af hans Bevidsthed. — Han erindrede ikke! For første Gang blev Kendsgærningerne i hans Jeg omformede og ikke blot fotograferede. Han følte sig for eneste Gang i sit Liv som mere end et Kodakapparat.
Han beskriver Katastrofen som en pludselig Udladning af Vrede, der slyngede ham ud, explosionsmæssigt, i nye Væsensformer. Om selve Flugten skete frivillig eller som Tvangshandling, indlader han sig under Hensyn til sin deterministiske Livsopfattelse ikke paa at afgøre, navnlig da hans Erindring paa disse Felter er affarvet og tilsat med uvirkelige Træk. Han antager, at visse ukontrollerede Kræfter har gennembrudt hans Selvfornemmelse, uden dog at ville udelukke den Mulighed, at han forsøgsvis kan have opgivet sin sjælelige Ligevægt af en Art Videbegærlighed eller Tørst efter at vende tilbage til — almindeligt set og sagt — "den kaldende Natur".
Smitson beretter omstændeligt om sit Liv i Busken. Han har allerede romantiseret Stoffet, sat det i personlig og litterær Stil, det er utvivlsomt undergaaet fuldstændig Erindringsforvanskning, hvilket viser, hvor intensivt det er oplevet. "Mit Liv i
