74
BLIND PASSAGER
Donkeymanden og Letmatrosen Georg var paa Vej hen for at give sig i Tale med ham. De øvrige Folk tog tilsyneladende ikke Notits af ham. De havde travlt hver paa sin Vis, men alle skelede de agterud efter Kaptejnen. Og de glædede sig til det Spektakel, der nu sagtens vilde bryde løs.
Men Styrmanden stirrede lige tværs igennem Snyltegæsten med en uskyldig-forbavset Mine:
"Hør nu her, Richard," sagde han. "Du er en ung Hvalp endnu og bør ikke forsøge paa at være morsom paa Voxnes Bekostning. Jeg ser ingen Mand dèr, hvor du peger, men derimod den Bagbords Hækjolle og saa Vandet. Og du maa indrømme, at dine Øjne heller ikke ser nogen Mand, heller ikke Georg og Mathias og de andre Labaner. Vel Folk! Vi vil ikke vide af flere af de fordømte og tyvebrændte Slubberter, der vil gaa med uden Billet. Og den Ting er vi enige om, Folkens, at vi hverken vil se eller høre den Slags gratis Passagerer her i Skibet. Er det forstaaet?" Og han blinkede rundt til Folkene, der nu stod i Kreds om ham og den fremmede.
De lo og puffede hinanden i Siden. Jungmanden Klarker, der ved Maaneskifte gærne blev halvfjollet, slog sig paa Knæene og grinede og dansede rundt; ogsaa de andre fandt Spøgen god. De lagde Ansigtet i dybsindige Folder og drev hen over Dækket, idet de lod, som om den fremmede var Luft.
