80
BLIND PASSAGER
Det blev Aften paa ny; Mandskabet samledes paa Fordækket. De forsøgte at sætte en Rundleg i Gang, men ingen forstod at lede den. Donkeymanden kunde et Par sjofle Viser, men han var i Aften hæs som en Ravn.
Kokken hentede sin Harmonika fra Kabyssen og begyndte at spille "Ben Bolt". Anden Mester lavede Bas til ved at rumle med en Vandpøs, Letmatros Georg lavede Trommeslag paa Lugekappen. Men det var gjort for ofte før. Folkene gabede og tænkte paa deres Køjer. Anden Mester faldt i triste Minder om en Pige, Sally, der i en Kippe havde fortryllet hans Hjærte og skilt ham af med et Pund Sterling. Han kunde ikke glemme hendes fyldige, og herligt pudrede Arme. Det mørknedes. Og Harmonikaen standsede med et Klik.
Den blinde Passager kom da beskedent hen, hvor de sad. Han tog Huen af, gjorde Skrabud, som han plejede i Knejperne, tog et Tag i en af Formastens Barduner og gav sig til at synge løs.
Det var en Sang med Fløjtesolo, med Fuglekvidder, og den endte med nogle sælsomme Strubekluk, som ingen i hele Dokkvarteret kunde gøre ham efter. Det var en saare tvetydig Sang om Sømænd i Havn, men han sang den med sin rene Tenor, med Pathos, med en Koncertsangers Alvor. Og han tog ganske Vejret fra dem, der hørte til.
Men da han tav, saa' de stjaalent paa hinanden, ingen Haand rørte sig til Klap. Og som, altid saa'
