Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/115

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

95

Mattæos-Evangeliet, 20. Kap.

ogsaa I hen i Vingaarden[1]. Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: kald paa Arbejderne og betal dem deres Løn, saa du begynder fra de sidste, indtil de første. Og da de kom, som vare lejede ved den ellevte Time, fik de hver en Denar. Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og de fik ogsaa hver en Denar. Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde: disse sidste have arbejdet én Time; og dem har du gjort lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede. Men han svarede og sagde til en af dem Fælle, jeg gjør ikke dig Uret; blev du ikke enig med mig om en Denar? Tag dit, og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig. Eller har jeg ikke Lov til at gjøre, hvad jeg vil, med mit? eller er dit Øje ondt[2], fordi jeg er god? Saaledes skulle de sidste blive af de første, og de første af de sidste. Thi[3] mange ere kaldede, men faa udvalgte[4].


  1. Mange Hskr. tilføje: saa skulle I faa, hvad der kan være ret (efter V. 4).
  2. d. e. er du misundelig?
  3. Ordene: Thi mange ere kaldede, men faa udvalgte (jfr. 22, 14), udelades i flere af de ældste Hskr., maaske fordi man fandt, at de ikke stode i ret Sammenhæng med det foregaaende.
  4. Denne Lignelse skal nøjere forklare den i 19, 30 udtalte Advarsel (se 20, 16), idet den viser, at de, som vare de første til Arbejdet i Guds Rige (Vingaarden), ville blive af de sidste, naar de indbilde sig derved at have en Ret overfor Gud fremfor andre. Det er Guds Gjerning og Naade, at man kommer ind i Guds Rige og faar sin Gjerning der (19, 26), og jo tidligere man kommer derind, des lykkeligere er det for Mennesket selv. Men hvis nogen kræver Løn som sin Ret (saaledes som de første gjorde, V. 10-12), saa viser han dermed, at det kun var for Lønnens Skyld, han arbejdede, altsaa ikke for at gjøre Husbondens Gjerning, men for at søge sit eget; det var ikke "for Kristi Navns Skyld" (19, 29), han gjorde sin Tjeneste, men han gjorde den som en Lejesvend, der ikke hører hjemme i Guds Rige, og derfor maa han tage sit og gaa (sin egen Gang); thi han har i Virkeligheden "optaget" sin Løn, naar Lønningstiden kommer. — Hvad Enkelthederne angaar, ere disse sikkerlig saaledes at udlægge: Husbonden er Gud Fader; Arbejderne i Vingaarden ere de enkelte Kristne; men de forskjellige Hold Arbejdere, som lejes i Dagens Løb, betegner de forskjellige Folkeslag, der, alt som Tiden skrider, føres ind i Kristi Rige; og Arbejds-Dagen