112
Mattæos-Evangeliet, 23. Kap.
thi én er eders Lærer[1], og alle I ere Brødre. Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader[2]; thi en er eders Fader, han i Himlene. Lader eder ikke heller kalde Vejledere, thi én er eders Vejleder, Kristus. Men den største af eder skal være eders Tjener. Og hvo som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og hvo som ydmyger sig selv, skal ophøjes[3].
Men ve eder[4][5] Skriftkloge og Farisæere, I Øjenskalke. fordi I lukke Himmeriget for Mennesker[6]; thi selv gaa I ikke derind, ej heller tillade I dem, der ere ved at gaa ind, at gaa derind[7]. Ve eder Skriftkloge og Farisæere, I Øjenskalke, fordi I drage om til Vands og Lands for at gjøre en eneste Proselyt[8]; og naar han er bleven det, gjøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa meget som I selv ere det. Ve
- ↑ Istf. Lærer læse mange Hskr.: Vejleder, eller: Vejleder, Kristus (ligesom i V. 10).
- ↑ At dette ikke er at forstaa efter Bogstaven, men efter Aanden, kan ses af 1 Kor. 4, 15. 17; Filem. 10; Ef. 4, 11; 1 Tim. 2, 7 o. a. Hvad Jesus forbyder sine Disciple, er dels at ville gjøre Mennesker til vore Disciple, dels at stille Mennesker som Mæglere mellem Gud og os (jfr. 1 Kor. 1, 12 f.; 3, 5. 21 f.; 2 Kor. 1, 24).
- ↑ Lk. 14, 11; 18, 14.
- ↑ V. 13-33: Syv Veraab over Farisæerne og de Skriftkloge.
- ↑ Disse Ve eder! ere ikke en Forbandelse, men en Forudsigelse af, at Straffen vilde komme over dem (jfr. V. 36); de udtale det modsatte af "salige ere I" (5, 3 ff.).
- ↑ I hindre dem i at komme til Troen paa mig (Lk. 11, 52).
- ↑ Efter dette Vers læse nogle faa Vidner (V. 14): Ve eder Skriftkloge og Farisæere, I Øjenskalke, fordi I opæde Enkers Huse og paa Skrømt holde lange Bønner; derfor skulle I faa des haardere Dom. I mange flere Hskr. læses disse Ord foran V. 13, men de fattes hos de ældste Vidner og ere uden Tvivl tilføjede efter Mk. 12, 40; Lk. 20, 47.
- ↑ d. e. en Hedning, som var traadt over til Jødedommen. — De gjorde ham til en Discipel af dem selv istedenfor at lede ham til Forjættelsen og den forjættede.
Men I skulle lige saa lidt ville være aandelige Formyndere for eders Brødre (V. 8. 10), som stille eder under noget Menneskes Formynderskab (V. 9); derimod skulle I søge eders Storhed i at tjene og gjøre eder selv til Middel for eders Brødres og Guds Riges Bedste (V. 11; jfr. 20, 26 f.).
