Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/140

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

120

Mattæos-Evangeliet, 24. Kap.

Men strags efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes,[1][2] og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne skulle falde fra Himlen, og Himlenes Kræfter skulle rystes[3]. Og da skal Menneskesønnens Tegn[4] komme til Syne paa Himlen; og da skulle alle Jordens Slægter jamre[5], og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himlens Skyer med megen Kraft og Herlighed[6]. Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun[7], og de skulle hjemsamle hans udvalgte fra de fire Verdenshjørner[8], fra den ene Ende af Himlen til

  1. 24, 29 — 25, 46 er Jesu Svar paa det Spørgsmaal (V. 3): "hvad er Tegnet paa din Tilkomst og Tidens Fuldendelse?" Dog ikke saaledes, at man derudaf kan hente en ligefrem Beskrivelse af, hvorledes det hele skal gaa til; en saadan kan ikke gives os her, hvor vi skulle leve i Tro og Haab; Enkelthederne og deres indbyrdes Sammenhæng vil først klare sig, naar Opfyldelsen sker. Det er imidlertid af Jesu Ord klart, at alle skulle stedes for hans Dom, saavel hans Tjenere og udvalgte, som alle andre (jfr. 2 Kor. 5, 10). Først tales i 24. 29—25, 30 om Hjemsamlingen af "de udvalgte" ved Kristi Gjenkomst og om Dommen over hans "Tjenere" (dem der udvortes høre til hans Menighed), hvorved der gjøres Skilsmisse mellem dem, som "medtages", og dem, der "lades tilbage" (24, 40 f.). Hermed betegnes, hvad der skal ske ved "den første Opstandelse" (Aab. 20, 5 f.), naar Kristus kommer og opretter sit Herligheds-Rige paa Jorden ("Tusendaars-Riget", Aab. 20, 1-6; jfr. Lk. 14, 14; 1 Kor. 15, 23; 1 Tess. 4, 16 f.). Dernæst skildres i 25, 31-46 Dommen over alle Folkene ved Tidens Ende (jfr. 1 Kor. 15, 24; Aab. 20, 11 f.).
  2. V. 29-36: De sidste Tegn for Kristi Gjenkomst.
  3. De Natur-Kræfter, som hidtil have holdt Himmellegemerne i deres ordnede Baner, skulle komme i Rystelse (ligesom Jorden i et Jordskjælv), til Forvarsel om, at ret nu skal "Himmel og Jord forgaa".
  4. d. e. et Tegn, som varsler for alle, at nu kommer Menneskesønnen som Herren, i sin Herlighed. Hvilket dette Tegn skal være, vil først vise sig, naar det kommer til Syne; da vil der ingen Tvivl kunne være derom. Man har gjættet paa, at det skulde være Korsets Tegn, eftersom dette stedse har været Tegnet paa, hvor Jesus Kristus bekjendes som Herren.
  5. Fordi nu se de med Gru, at Jesus, hvem de have fornegtet og haanet, er den evige Konge, og de ere magtesløse overfor ham (Aab. 1, 7; 6, 15 ff.).
  6. Da skal Synet Dan. 7, 13 f. virkeliggjøres.
  7. Se 13, 41; 16, 27; 1 Kor. 15, 52; 1 Tess. 4, 16 f.
  8. Ordret: fra de fire Vinde. Han skal sikkert finde sine udvalgte,