Denne side er blevet korrekturlæst
121
Mattæos-Evangeliet, 24. Kap.
den anden. Men lærer Lignelsen af Figentræet[1]: naar dets Kviste blive saftfulde, og Bladene bryde frem, da skjønne I, at Sommeren er nær. Saaledes skulle og I skjønne, naar I se alle disse Ting, at han er nær, for Døren[2]. Sandelig siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ske[3]. Himlen og Jorden skal forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa[4]. Men om den Dag og Time véd ingen[5], end ikke Himlenes Engle[6], men kun Faderen alene.
- ↑ I Figentræet skulle I se den billedlige Fremstilling af Forholdet mellem Forvarslerne og Herrens Gjenkomst.
- ↑ Alle disse Ting, ɔ: alt hvad der bereder og bebuder Kristi Gjenkomst, lige fra "Veernes Begyndelse" til Evangeliets Forkyndelse over hele Jorden, de falske Krister og Naturomvæltningerne (V. 8. 14. 24. 29). I skulle betragte alle disse Ting som Foraarsbud, der varsle om, at han (Menneskesønnen) er nær, og med ham Guds Rige i sin Herlighed. (Man kan ogsaa oversætte: det er nær, ɔ: "min Tilkomst og Tidens Fuldendelse", V. 3).
- ↑ Denne Slægt, d. e. Datidens vantro Israel (11, 16; 12, 41 ff. o. a.); men denne Slægt med sin Vantro og Gjenstridighed vil vedblive at fortsætte sig i sine Efterkommere, og først naar alle Forvarslerne ske (indtræde), skal dette gjenstridige Israel forsvinde, idet det omvender sig og siger: velsignet være han, som kommer i Herrens Navn! og da skulle de se og hylde ham som deres Fredsfyrste (23, 39). Hermed stemmer ogsaa Lignelsen om Figentræet, idet Jesus samme Dag (21, 18-22) havde stillet Disciplene det henvisnede Figentræ for Øje, som Billede paa det forhærdede Israel: naar dette tørre Træ (Lk. 23, 31) begynder at grønnes paany, varsler det om, at Guds Riges evige Sommer er nær.
- ↑ Saaledes kan kun den tale, der "bærer baade Himmel og Jord med sit Kraftens Ord" (Hebr. 1, 3).
- ↑ Nøjere Besked end den foran givne om Tiden for Enden kan hverken I eller nogen Skabning faa (jfr. Ap. Gj. 1, 7). Vi kunne ikke have en udvortes Kundskab om Dag og Time; men det er et Haabets og Troskabens Arbejde at kjende Tidernes Tegn, saa vi af dem skjønne, at Dagen er nær.
- ↑ Hos Mk. (13, 32) tilføjes: ej heller Sønnen (hvilket ogsaa hos nogle af de ældste Vidner læses her hos Mt., men det er sikkerlig indskudt efter Mk.). Der tales hermed om Sønnen i hans Fornedrelses-Stand:
ihvor de end ere; de behøve ikke at lede efter ham hverken i Ørken eller i Kamrene (V. 26).