156
Markus-Evangeliet, 1. Kap.
domme[1], og uddrev mange Uaander; og han tillod ikke Uaanderne at tale, fordi de kjendte ham[2]. Og om Morgenen, længe før Dag, stod han op og gik ud, og han gik bort til et øde Sted[3], og der bad han. Og Simon og de, som vare med ham[4], skyndte sig efter ham, og da de fandt ham, sige de til ham: alle lede efter dig. Og han siger til dem: lader os gaa andensteds hen, til de nærliggende Landsbyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgangen[5]. Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev Uaanderne.
Og der kommer en spedalsk til ham,[6] beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: dersom du vil, saa kan du rense mig. Og han ynkedes inderlig, udrakte sin Haand. rørte ved ham og siger til ham: jeg vil, bliv ren! Og da han havde sagt det, gik Spedalskheden strags bort af ham, og han blev renset. Og han talte ham strengelig til og drev ham strags bort og siger til ham: se til, at du ikke siger noget til nogen; men gaa bort og fremvis dig for Præsten, og offer for din Renselse, hvad Moses har paabudt, til Vidnesbyrd for dem. Men han gik ud og begyndte at udraabe det meget og at udsprede Fortællingen, saa at Jesus ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By, men han opholdt sig udenfor paa øde Steder[7]: og de kom til ham allevegne fra.
- ↑ De bragte alle de syge til ham (V. 32), og disse vare mange, og lede af mange forskellige Sygdomme; men han helbredte dem alle.
- ↑ Han tillod dem ikke at komme til Orde, fordi de da vilde have udraabt ham som Messias; men han vilde ikke i Utide gjøres bekjendt som saadan, allermindst ved de urene Aanders Vidnesbyrd.
- ↑ d. e. et ensomt, ubeboet Sted.
- ↑ d. e. de andre Disciple.
- ↑ Dertil (til at prædike) er jeg udgangen i min Gjerning, kommen til Verden.
- ↑ V. 40-45: Helbredelse af en spedalsk; smlg. Mt. 8, 1-4; Lk. 5, 12-16. (Se Anm. til Mt.)
- ↑ Jesus vilde derved unddrage sig de nyfigne, men ikke dem, der virkelig trængte til ham, og som viste deres Alvor ved at søge ham i Ensomheden.
