Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/185

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

165

Markus-Evangeliet, 4. Kap.

naar en Mand lægger Sæden i Jorden,[1] og saa sover han og staar op Nat og Dag, og Sæden skyder op og bliver høj, han ved ikke selv, hvorledes. Jorden bærer Frugt af sig selv, først Blade, derefter Aks, derefter fuld Kjærne i Akset[2]. Men naar Frugten er tjenlig, sender han strags Seglen ud, fordi Høsten er forhaanden.

Og han sagde:[3] hvad skulle vi ligne Guds Rige ved, eller i hvilken Lignelse skulle vi fremstille det? Det er som et Sennepskorn; thi naar dette bliver saaet i Jorden, er det mindre end alle Sædarterne paa Jorden, og naar det er saaet, skyder det i Vejret og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himlens Fugle kunne bo under dets Skygge.

Og i mange saadanne Lignelser talede han Ordet til dem,[4] efter som de kunde høre det[5], og uden Lignelse talede han ikke til dem. Men i Enrum udlagde han alt for sine egne Disciple.

Og paa den Dag, da det var blevet Aften,[6] siger han til dem: lader os sætte over til hin Side. Og de forlode Folkeskaren og toge ham med, som han var i Skibet[7]; men der var ogsaa andre Skibe i Følge med ham. Og der kommer en stærk Stormbyge, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at det var lige ved at fyldes. Og han laa i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude. Og de vække ham og sige til ham: Lærer,

  1. V. 26-29: Sædens Vækst.
  2. Naar Sædemanden (Kristus) har saaet, venter han langmodig paa, at Sæden skal modnes til Høsten (jfr. Mt. 13, 28-30); der skal ikke saas paany. Hvad der ligger imellem Sæd og Høst, Sædens Udvikling til Modenhed, kommer an paa Jordbunden (Jorden bærer Frugt, V. 28), ɔ: paa Hjærtets Forhold til Ordet, at det er som "den gode Jord" (V. 20).
  3. V. 30-32: Sennepskornet; smlg. Mt. 13, 31. 32; Lk. 13, 18. 19. (Se Anm. til Mt.).
  4. V. 33-34: Slutning; jfr. Mt. 13, 34.
  5. d. e. som de kunde nemme, opfatte det. Jesu Hensigt med at tale disse Lignelser var altsaa, at Folket, trods sin Uimodtagelighed, skulde lære Guds Rige at kjende (jfr. Mt. 13, 11 Anm.).
  6. V. 35-41: Stormen paa Søen; smlg. Mt. 8, 23-27; Lk. s, 22-25.
  7. d. e. uden videre Forberedelser.