171
Markus-Evangeliet, 6. Kap.
Had til ham og ønskede at undlive ham; og hun kunde det ikke, thi Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham, og naar han havde hørt ham, var han tvivlraadig om mange Ting[1], og han hørte ham gjerne. Saa kom der en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gjæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de fornemste i Galilæa. Og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gjæsterne, og Kongen sagde til Pigen: begjær af mig, hvad du vil, og jeg skal give dig det. Og han tilsvor hende: hvad som helst du begjærer af mig, skal jeg give dig, lige til Halvdelen af mit Rige. Men hun gik ud og sagde til sin Moder: hvad skal jeg begjære? Og hun sagde: Johannes Døbers Hoved. Og strags gik hun skyndsomt ind til Kongen, begjærede og sagde: jeg ønsker, at du nu strags giver mig paa et Fad Johannes Døbers Hoved. Og skjønt Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for sine Eders og for Gjæsternes Skyld ikke afvise hende. Og strags afsendte Kongen en Drabant og paalagde ham at bringe hans Hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i Fængslet, og bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder. Og da hans Disciple hørte det, kom de og hentede hans Lig og lagde det i en Grav.
Og Apostlene samle sig til Jesus;[2] og de fortalte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde undervist. Og han siger til dem: kommer nu selv med afsides til et øde Sted, og hviler eder lidt. Der var nemlig mange, som kom og gik, og de havde end ikke Stunder til at spise. Og de toge bort i Skibet til et øde Sted[3] afsides. Og Folk saa dem
- ↑ Johannes's Ord vakte hos Herodes mangehaande tvivlende Tanker om hans hidtidige Levned og Færd. — Andre læse: gjorde han mange Ting, ɔ: han rettede sig i mange Ting efter Johannes's Ord.
- ↑ V. 30-46: Jesus bespiser fem Tusende Mænd; smlg. Mt. 14, 13-23; Lk. 9, 10-17; Joh. 6, 1-15.
- ↑ d. e. et ubeboet Sted (ej en nøgen Ørk; se V. 39; Joh. 6, 10). Lk. skriver, at det var i Nærheden af Byen Betsajda (Julias); den laa ved den nordøstlige Ende af Genesaret Sø, og hørte under Fjerdingsfyrsten Filip.
