Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/199

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

179

Markus-Evangeliet, 8. Kap.

ham til hans Hjem og sagde: du maa end ikke gaa ind i Byen[1].

Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne om Filips Kæsarea.[2] Og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: hvem sige Folk, at jeg er? Men de sagde til ham: Johannes Døber; andre, Elias; atter andre, en af Profeterne. Og han spurgte dem: men I, hvem sige I, at jeg er? Peder svarer og siger til ham: du er Kristus. Og han bød dem strengelig, at de ikke maatte sige det til nogen om ham. Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen maatte lide meget og vrages af de Ældste og Ypperstepræsterne og de Skriftkloge og ihjelslaas og opstaa tre Dage efter. Og han talede dette rent ud. Og Peder tog ham til Side og begyndte at irettesætte ham. Men han vendte sig om og saa paa sine Disciple[3] og irettesatte Peder og sagde: vig bag mig Satan: thi din Hu staar ikke til, hvad Guds, men hvad Menneskers er. Og han hidkaldte Folkeskaren samt sine Disciple og sagde til dem: hvo som vil følge efter mig, skal fornegte sig selv og tage sit Kors op og følge mig. Thi hvo som vil frelse sin Sjæl, skal miste den, og hvo som mister sin Sjæl for min og Evangeliets Skyld, skal frelse den. Thi hvad gavner det et Menneske, at han har vundet den hele Verden, naar han har bødet med sin Sjæl? thi hvad skulde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? Thi hvo som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro[4] og syndefulde Slægt, ham skal og Menneske-

  1. Mange Hskr. tilføje: ej heller sige det til nogen i Byen. Det er en Tilføjelse, til Forklaring af Forbuddet mod at gaa ind i Byen. — Se Mt. 8, 4 Anm.
  2. Kap. 8, 27—9, 1: Peders Bekjendelse; smlg. Mt. 16. 13-28; Lk. 9, 18-27. (Se Anm. til Mt.)
  3. Ligesom Peder ved sin Bekjendelse havde ført Ordet for alle Apostlene og udtalt deres Tro, saaledes er det af disse Ord klart, at det ogsaa var hans Meddisciples Tanker, han udtalte, idet han vilde afholde Jesus fra Lidelsen, saa at Jesu Svar altsaa ogsaa gjælder dem, skjønt det er henvendt til Peder.
  4. Se Mt. 12, 39 Anm.