Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/208

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

188

Markus-Evangeliet, 10. Kap.

Og Jakob og Johannes, Sebedæos's Sønner, gaa hen til ham og sige til ham:[1] Lærer, vi ønske, at du vil tilstaa os, hvad vi ville bede dig om. Men han sagde til dem: hvad ønske I, at jeg skal gjøre for eder? Og de sagde til ham: giv os, at vi maa sidde, en ved din højre, og en ved din venstre Side, i din Herlighed. Men Jesus sagde til dem: I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I tømme den Skaal, som jeg tømmer, eller døbes med den Daab, som jeg bliver døbt med[2]? Og de sagde til ham: det kunne vi. Men Jesus sagde til dem: den Skaal, som jeg tømmer, skulle I tømme, og den Daab, hvormed jeg bliver døbt, skulle I døbes med; men at sidde ved min højre eller ved min venstre Side staar det ikke til mig at give uden til dem, hvem det er beredt. Og da de ti hørte det, begyndte de at harmes over Jakob og Johannes. Og Jesus hidkaldte dem og siger til dem: I vide, at de, som gjælde for Herskere over Folkene, øve Herredømme over dem, og deres Stormænd bruge Myndighed over dem. Men ikke saaledes er det blandt eder; derimod, hvo som vil vorde stor iblandt eder, skal være eders Tjener, og hvo som vil vorde ypperst af eder, skal være alles Træl. Thi Menneskesønnen er jo ikke kommen for at tjenes, men for at tjene og give sin Sjæl til Løsepenge for mange.

Og de komme til Jeriko.[3] Og da han gik ud fra Jeriko tilligemed sine Disciple og en talrig Skare, sad der ved Vejen en blind Tigger, Timæos's Søn, Bartimæos. Og da han hørte, at det var Jesus af Nasaret, begyndte han at raabe og sige: du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig! Og mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: du Davids Søn, forbarm dig over mig! Og Jesus stod stille og sagde: kalder ad ham. Og de kalde ad den blinde og sige til ham: vær frimodig, rejs dig; han

  1. V. 35-45: Sebedæos's Sønner bede om Hæderspladserne i Kristi Rige; smlg. Mt. 20, 20-28. (Se Anm. dertil.)
  2. Daaben betegner Lidelsen som en saadan, der helt omslutter ham, ligesom naar en dukkes ned i Bølgerne (jfr. Slm. 69, 2. 16), men som han dog atter skal "opstaa" af.
  3. V. 46-52: Jesus helbreder en blind; smlg. Mt. 20, 29-34; Lk. 18, 35-43.