5
at være den usvigelige Kilde til "Visdom til Frelse" for alle, som tro paa Jesus Kristus.
Endnu kunde her være at mærke, at alle de nu brugelige Overskrifter eller Titler paa N. T.s Bøger ere senere Tilføjelser fra den Tid, da man havde faaet alle Skrifterne samlede i én Bog. Det samme gjælder ogsaa de Underskrifter under Brevene, som fandtes i ældre danske Bibeludgaver, og i hvilke der angives, hvor og naar de vare skrevne. Nogle af Skrifterne have Overskrift fra Forfatterens egen Haand, saaledes Mattæos— og Markus-Evangeliet, hvor Bogens første Vers udgjør dens Overskrift; ligeledes er den "Hilsen", hvormed Brevene som oftest begynde, Forfatterens egen Overskrift over Brevet; og i Joh. Aabenb. er det samme Tilfældet med de tre første Ord: "Jesu Kristi Aabenbaring". — Den nu brugelige Inddeling af Bøgerne i Kapitler og Vers er først indført langt nede i Tiden, Kapitel-Inddelingen i det 13de, og Vers-Inddelingen i det 16de Aarhundrede, hvorfor der ikke kan være noget paafaldende i, om denne Inddeling hist og her skulde vise sig uheldig eller urigtig.
De fire Evangelier.
Jesu Kristi Jordeliv skildres os i fire Skrifter, af hvilke de to ere skrevne af Apostle, Mattæos og Johannes, der altsaa have været Øjen- og Ørenvidner til næsten alt, hvad de have fortalt, de to andre af Apostel-Disciple, Markus og Lukas, som have øst deres Fortællinger af mundtlige eller skriftlige Kilder. Et saadant Skrift har man fra den ældste Tid af kaldt et "Evangelium", d. e. et godt Budskab, en Betegnelse, som allerede Markus bruger, idet han giver sin Bog den Overskrift "Jesu Kristi, Guds Søns Evangelium" (Kap. 1, 1). Guds Søn Jesus Kristus og hans Frelsergjerning, hans Liv og Død og Opstandelse, er Indholdet af det gode Budskab til Syndere; dette gode Budskab er skriftlig fremstillet af fire Mænd, hvis Skrifter man fra gammel Tid af har kaldt: "Evangeliet efter Mattæos, efter Markusa osv.[1], d. e. Evangeliet, saaledes
- ↑ Den sædvanlige Oversættelse i vore danske Bibler: "St. Mattæus's, St. Markus's Evangelium" er mindre nøjagtig.
