Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/30

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

10

Mattæos-Evangeliet, 1. Kap.

avlede Kong David. Og Kong David avlede Salomon med Urias's Hustru[1], og Salomon avlede Roboam, og Roboam avlede Abia, og Abia avlede Asa, og Asa avlede Josafat, og Josafat avlede Joram, og Joram avlede Ussias, og Ussias avlede Jotam, og Jotam avlede Akas, og Akas avlede Esekias, og Esekias avlede Manasse, og Manasse avlede Amon, og Amon avlede Josias, og Josias avlede Jekonjas[2] og hans Brødre paa den Tid, da Folket blev bortført til Babylon. Og efter Bortførelsen til Babylon avlede Jekonjas Sealtiel, og Sealtiel avlede Serubabel, og Serubabel avlede Abiud, og Abiud avlede Eljakim, og Eljakim avlede Hasor, og Hasor avlede Sadok, og Sadok avlede Akim, og Akim avlede Eliud, og Eliud avlede Eleasar, og Eleasar avlede Mattan, og Mattan avlede Jakob, og Jakob avlede Josef, Marias Mand, og af hende fødtes Jesus, som kaldes Kristus[3]. Altsaa ere alle Slægtleddene fra Abraham indtil David fjorten Slægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjorten Slægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slægtled[4].


  1. Naar Mt. i Slægtregisteret anfører 4 Kvinder, af hvilke de to (Rahab og Rut) vare hedenske, de to (Tamar og Batseba) grove Synderinder, vil han sikkerlig dermed antyde, at Frelsen i Kristus som uforskyldt Naade er bestemt baade for Syndere og for Hedninger.
  2. Mt. har i V. 8 efter Joram oversprunget de tre Konger Ahasja, Joas og Amasja, og ligeledes her i V. 11 efter Josias hans Søn Jojakim. Dette kan umulig være Glemsomhed, men maa være gjort med Forsæt, fordi disse Konger vare uværdige til at staa som Davids Ætlinger, de tre første paa Grund af deres Forbindelse med Akabs afgudiske Æt, hvorved de havde gjort deres til at hindre Forjættelsen, den sidste derved, at han ikke blev Konge i Kraft af sin Nedstammelse fra David, men blev indsat af Ægypterne.
  3. Kristus er her brugt, som næsten altid i N. Test., ikke som et Egennavn, men som et Embedsnavn; det er den græske Overs. af det hebraiske Messias, d. e. "den Salvede", den af Gud indviede og indsatte (forjættede) Konge. Naar der i V. 1 og 18 o. a. St. staar: "Jesus Kristus", er det altsaa at forstaa: Jesus, som er den Salvede, den forjættede Frelserkonge.
  4. Gjennem de tre Rækker af Slægtled paapeger Mt., hvorledes Forjættelses-Tiden udviklede sig til sin Fylde: 1) Fra Abraham til det davidiske Kongedømme; 2) dette Kongedømmes Dalen indtil Udlændigheden, da Davids Kongestamme blev omhugget, saa at kun "Stubben" (Es. 11, 1)