16
Mattæos-Evangeliet, 3. Kap.
Men samme Johannes havde sit Klædebon af Kamelhaar[1] og et Læderbælte om sin Lænd, og hans Føde var Græshopper og vild Honning. Da drog Jerusalem ud til ham, og hele Judæa og hele Jordans—Egnen[2], og de bleve døbte af ham i Jordan, idet de bekjendte deres Synder[3]. Men da han saa' mange af Farisæerne og Saddukæerne[4] komme til hans Daab, sagde han til dem: I Øgle-Unger[5], hvem har lært eder at undfly den tilkommende Vrede[6]? Saa[7] bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig. Og mener ikke, at I kunne sige ved eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud mægter at opvække Abraham Børn af disse Stene. Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; saa bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, hugget om og kastet i Ilden. Jeg døber eder med Vand, til Om-
- ↑ Grovt Tøj, vævet af Kamelhaar (ligesom Elias, 2 Kong. 1, 8).
- ↑ Jordans-Egnen, ɔ: Dalstrøget paa begge Sider af Jordan, fra Genesaret Sø til henimod det døde Hav.
- ↑ Ved Syndsbekjendelsen viste de, at de vare villige til den Omvendelse, som er Betingelsen for at indgaa i Himmeriget.
- ↑ De to mest fremtrædende religiøse Hovedretninger blandt Datidens Jøder, hvis Tankegang prægede Folket i det hele. Farisæerne lagde Vind paa en punktlig Opfyldelse af Loven i alle Enkeltheder, udlagte efter "de gamles Overlevering"; men de fremmede derved mere et udvortes Bogstavvæsen end en virkelig Hjærtens Lydighed. Saddukæerne vare en verdsligklog Fritænker-Retning, der kun tog Loven og dens Opfyldelse som Middel til jordisk Velvære, negtede Opstandelsen, Løn og Straf efter Døden, Tilværelsen af Engle og Aander (22, 23; Ap. Gj. 23, 8).
- ↑ I som forgifte Folket (jfr. 23, 33; Es. 59, 5; Slm. 58, 5).
- ↑ Den tilkommende Vrede, ɔ: Guds retfærdige Dom over Synden. Den forberedes og begyndes, saa snart den forjættede Kristus kommer, og Himmeriget i ham, thi da maa Menneskene gjøre deres Valg for eller imod Lyset (Joh. 3, 18 ff.; jfr. Mal. 3, 2 ff.), og den aabenbares fuldkomment, naar Kristus kommer i sin Herlighed (1 Tess. 1, 10).
- ↑ V. 8-12 giver et kort Afrids af Hovedstykkerne i Joh.s Prædiken: 1) Omvender eder, men i Sandhed, saa det viser sig i eders Liv (hvorledes, udføres nøjere Lk. 3, 10-14); thi nu staar Afgørelsen for Døren (V. 8-10). 2) Naar Kristus kommer, skal han ved sin Daab give det Liv i Gud, som Joh.s Daab og den Omvendelse, den skulde føre til, kun kunde berede til at modtage (V. 11); 3) men derfor skal han tillige holde Dom, og skille mellem Hvede og Avner (V. 12).