Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

16

Mattæos-Evangeliet, 3. Kap.

Men samme Johannes havde sit Klædebon af Kamelhaar[1] og et Læderbælte om sin Lænd, og hans Føde var Græshopper og vild Honning. Da drog Jerusalem ud til ham, og hele Judæa og hele Jordans—Egnen[2], og de bleve døbte af ham i Jordan, idet de bekjendte deres Synder[3]. Men da han saa' mange af Farisæerne og Saddukæerne[4] komme til hans Daab, sagde han til dem: I Øgle-Unger[5], hvem har lært eder at undfly den tilkommende Vrede[6]? Saa[7] bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig. Og mener ikke, at I kunne sige ved eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud mægter at opvække Abraham Børn af disse Stene. Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; saa bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, hugget om og kastet i Ilden. Jeg døber eder med Vand, til Om-

  1. Grovt Tøj, vævet af Kamelhaar (ligesom Elias, 2 Kong. 1, 8).
  2. Jordans-Egnen, ɔ: Dalstrøget paa begge Sider af Jordan, fra Genesaret Sø til henimod det døde Hav.
  3. Ved Syndsbekjendelsen viste de, at de vare villige til den Omvendelse, som er Betingelsen for at indgaa i Himmeriget.
  4. De to mest fremtrædende religiøse Hovedretninger blandt Datidens Jøder, hvis Tankegang prægede Folket i det hele. Farisæerne lagde Vind paa en punktlig Opfyldelse af Loven i alle Enkeltheder, udlagte efter "de gamles Overlevering"; men de fremmede derved mere et udvortes Bogstavvæsen end en virkelig Hjærtens Lydighed. Saddukæerne vare en verdsligklog Fritænker-Retning, der kun tog Loven og dens Opfyldelse som Middel til jordisk Velvære, negtede Opstandelsen, Løn og Straf efter Døden, Tilværelsen af Engle og Aander (22, 23; Ap. Gj. 23, 8).
  5. I som forgifte Folket (jfr. 23, 33; Es. 59, 5; Slm. 58, 5).
  6. Den tilkommende Vrede, ɔ: Guds retfærdige Dom over Synden. Den forberedes og begyndes, saa snart den forjættede Kristus kommer, og Himmeriget i ham, thi da maa Menneskene gjøre deres Valg for eller imod Lyset (Joh. 3, 18 ff.; jfr. Mal. 3, 2 ff.), og den aabenbares fuldkomment, naar Kristus kommer i sin Herlighed (1 Tess. 1, 10).
  7. V. 8-12 giver et kort Afrids af Hovedstykkerne i Joh.s Prædiken: 1) Omvender eder, men i Sandhed, saa det viser sig i eders Liv (hvorledes, udføres nøjere Lk. 3, 10-14); thi nu staar Afgørelsen for Døren (V. 8-10). 2) Naar Kristus kommer, skal han ved sin Daab give det Liv i Gud, som Joh.s Daab og den Omvendelse, den skulde føre til, kun kunde berede til at modtage (V. 11); 3) men derfor skal han tillige holde Dom, og skille mellem Hvede og Avner (V. 12).