Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/41

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

21

Mattæos-Evangeliet, 4. 5. Kap.

dem. Og de forlode strags Skibet og deres Fader og fulgte ham.

Og han drog omkring i hele Galilæa,[1] lærte i deres Synagoger[2] og prædikede Rigets Evangelium[3] og helbredte hver Sygdom og hver Svaghed blandt Folket; og Rygtet om ham kom ud over hele Syrien. Og de bragte til ham alle de syge, som vare bundne af mangehaande Sygdomme og Lidelser, baade besatte og maanesyge og værkbrudne[4], og han helbredte dem. Og talrige Skarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa[5] og Landet hinsides Jordan.

5te Kapitel.[6]

Men da han saa Skarerne, steg han op paa et Bjærg; og da han havde sat sig, kom hans Disciple hen til ham. Og han oplod sin Mund, lærte dem[7] og sagde:[8] Salige ere de

  1. V. 23-25: Almindelig Oversigt over Jesu Virksomhed i Ord og Gjerning i den nærmest følgende Tid. 5-7 Kap. skildrer dernæst nøjere, hvorledes Jesus prædikede, 8-9 Kap. hvorledes han helbredte (dog ogsaa hans Tale; se 8, 19 ff.; 9, 9—17).
  2. Synagoger ɔ: Forsamlingshuse, hvor man kom sammen paa Sabbaten for at høre Loven og Profeterne oplæses og forklares.
  3. Rigets Evangelium kan forstaas: det gode Budskab om Himmeriget (se V. 17); dog snarere: det, hvorved Mennesker føres ind i Riget.
  4. Besatte, se Anm. til 8, 28; maanesyge, saadanne, hvis Sygdom (især Faldsot) tiltog og aftog med Maanen; værkbrudne, ɔ: lamslagne, af Gigt eller anden Sygdom (Apoplexi).
  5. Dekapolis, ɔ: "Tistads-Landet", et Landskab i den nordøstlige Del af Palæstina. At Jesus havde vundet Disciple i Jerusalem og Judæa, ses af Joh. 2, 23; 3, 22.
  6. Kap. 5-7: Kesu Bjærgprædiken; smlg. Lk. 6, 20-49, hvor samme Tale læses i Brudstykker.
  7. Det er sine Disciple, Jesus taler til, vel ikke alene de nærmeste, som stadig fulgte ham, men ogsaa dem af de medfølgende Skarer, som troede paa ham, og som derved vare blevne den himmelske Faders Børn (se 5, 16. 48; 6, 1. 4. 14 f. 26. 32; 7, 11) og retfærdige for ham (5, 10. 20; 6, 1). For dem udtaler Jesus, hvordan deres Levned paa Grund heraf skal være i Verden. Hele Talen har de to Livsforhold, Børneretten og Retfærdigheden for Gud, til sin Forudsætning.
  8. V. 3-12: Indledningen, viser dels, hvad de have at vente sig i ham,