Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/65

45

Mattæos-Evangeliet, 9. Kap.

Og da Jesus gik videre derfra, fulgte der ham to blinde,^[1] som raabte og sagde: forbarm dig over os, du Davids Søn^[2]! Men da han var kommen ind i Huset, kom de blinde hen til ham; og Jesus siger til dem: tro I, at jeg mægter at gjøre dette? De sige til ham: ja, Herre. Da rørte han ved deres Øjne og sagde: eder ske efter eders Tro! Da bleve deres Øjne opladte. Og Jesus tiltalte dem strengt og sagde: ser til, at ingen faar det at vide^[3]. Men de gik ud og udspredte hans Ry i hele det Land.

Men da disse gik ud,^[4] se, da bragte man til ham et stumt Menneske, som var besat. Og da Uaanden var uddreven. talede den stumme. Og Skarerne undrede sig og sagde: aldrig er der set Magen i Israel. Men Farisæerne sagde^[5]: det er ved Uaandernes Øverste, at han uddriver Uaanderne.

Og Jesus drog omkring i alle Byerne og Landsbyerne,^[6] lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte hver Sygdom og hver Svaghed. Men ved at se Skarerne ynkedes han inderlig over dem, thi de vare mishandlede og vanskjøttede^[7], ret som Faar, der ikke have Hyrde. Da siger han til sine Disciple: Høsten er stor, men Arbejderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han vil drive Arbejdere ud til sin Høst^[8].

1. V. 27-31: Helbredelse af to blinde.
2. Saaledes betegnede man den Gang i Folket sædvanlig Messias (jfr. 1, 1)
3. Se Anm. til 8, 4.
4. V. 32-34: Helbredelse af en besat og stum.
5. De begyndte at sige det indbyrdes og mumlede derom i Krogene; først senere traadte de aabenlyst frem med denne onde Beskyldning. hvormed de klarlig viste, at de ikke vilde tro paa ham (se 12, 24).
6. V. 35-38: Almindelig Oversigt (jfr. 4, 23), der danner en Indledning til Fortællingen i Kap. 10 om Apostlenes Udsendelse.
7. Mishandlede, af deres egne Lyster og af Menneskelærdomme; vanskjøttede, ingen tog sig af dem i Kjærlighed (4 Mos. 27, 17; 1 Ped. 2, 25).
8. Jfr. Lk. 10, 2. Israels Folk lignes ved en Mark, hvor Sjælene vokse og modnes til Høsten, til at indsamles i Himmeriget (Joh. 4, 35). Netop deri, at Mængden er saa "mishandlet og vanskjøttet", ser Jesus et Vidnesbyrd om, at Høsten er stor, og den vil blive det, naar kun den rette Kjærlighed driver Værket; thi det er "de fattige" og "de tabte Faar". som ere skikkede til at høre Evangeliet. Og skulle Arbejderne blive