Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

4

ningekristne (Ap. Gj. 11. 25 f.). Efter nogle Aars Virksomhed i denne By blev han tilligemed Barnabas ved en Aabenbaring af den Hellig-Aand kaldet til at bringe Evangeliet videre ud. Dermed traadte det Kald i Kraft, som Herren strags fra Begyndelsen havde givet ham til at være Hedninge-Apostel, og fra nu af var hele hans Liv viet til at forkynde Evangeliet i den græsk-romerske Hedningeverden, dog saaledes, at han overalt først vendte sig til Jøderne, som boede trindt om i alle de større Byer i Romerriget; men da disse allevegne vendte sig imod Evangeliet, saasnart de saa, at Hedningerne skulde have lige Adgang dertil, kom alle de Menigheder, han grundlagde, til væsentlig at bestaa af Hedningekristne.

Pavlus foretog tre store Missionsrejser, som alle udgik fra Antiokia. Paa den første fulgtes han og Barnabas ad. Den gik først til Kypern og derfra til den sydøstlige Del af Lilleasien, hvor mange Menigheder bleve grundlagte (omtr. Aar 45—47; se Ap. Gj. 13—14 Kap.). Efter at de vare vendte tilbage til Antiokia, hvor de atter arbejdede sammen i nogle Aar, blev hele deres Virksomhed blandt Hedningerne Gjenstand for et stærkt Angreb af nogle Kristne, som vare komne dertil fra Jerusalem; disse krævede, at ogsaa de Hedningekristne skulde omskæres og holde Moseloven, ligesom de Jødekristne gjorde det. For at faa denne Sag afgjort sendte da Menigheden Pavlus og Barnabas til Jerusalem, for at forelægge Apostlene og Menigheden der dette Spørgsmaal (Aar 50 eller 51); og her fandt Pavlus's Gjerning fuld Anerkjendelse, saaledes at man baade godkjendte de Hedningekristnes Frihed fra Moseloven og Pavlus's Kald til at være Hedningernes Apostel (Ap. Gj. 15; Gal. 2, 7-10). Ikke længe efter at Pavlus var vendt tilbage til Antiokia, drog han saa ud paa sin anden Missionsrejse i Forening med Silas (Ap. Gj. 15, 36—18, 22; Aar 51—54). Her grundede han først Menigheder i Galatien og Frygien. Det havde været hans Hensigt derfra at drage til det vestlige (græske) Lilleasien, men efter at han her det ene Sted efter det andet var bleven hindret i at forkynde Ordet, blev han ved et Syn kaldet til at drage over til Evropa. Her stiftede han Menigheder i de makedoniske Byer Filippi, Tessalonika og Berøa, og drog saa derfra over Atén Til Korint, hvor han arbej-